Program 2021/22

Nu skal vi vælge de film som skal vises i sæson 2021/22. Kik nu alle igennem og derefter vælg de 11 film som du vil stemme på på...

Klik på billede for at se trailer.     

1. Den sorte jord
Instr: Agnizka Holland
Tyskland/England
Another world
2 timer 21 min
DRAMA

Den engelske journalist Gareth Jones rejser til Rusland i 1933. Hans opgave er at beskrive, hvordan landet er voksende i industri og udviklingen ingen ende vil tage. Men Jones opdager lidt efter lidt, at alt ikke er så rosenrødt. Diktaturen styrer højt i landet og de ser helst ikke, at der reporteres noget ud. Så Garth bliver pludselig en jaget mand. Baseret på en sand historie er ”Den Sorte Jord” en kontroversiel film om Ruslands sande væsen. Filmen blev nomineret til guldbjørnen i Berlin og er en film, man ikke må snyde sig selv for.

2. Druk
Instr: Thomas Vinterberg
Danmark

Nordisk Film
1 time 57 min
KOMEDIE, DRAMA

Gymnasielæreren Martin er i midtlivskrise. Men en aften lufter en af hans venner ideen om at udføre et eksperiment omkring en teori, der siger, at alle mennesker er født med en halv promille for lidt. De fire venner starter deres eksperiment og alt starter rigtig godt, men alting har en pris. ”Druk” er Thomas Vinterberg i topform og hans mest personlige film til dato. Mads Mikkelsen leverer en af hans allerbedste præstation. Filmen har vundet mange priser allerede og er favorit til oscaren for bedste udenlandske film.

3. Erna i krig
Instr:
Henrik Ruben Genz
DANMARK
Scanbox
1 time 40 min
DRAMA, KRIGSFILM

Vi befinder os i Sønderjylland under 1.verdenskrig. Kvinden Erna lever sammen med hendes subnormalle søn. Da sønnen Kalle erhverves til hæren, følger Erna efter og forklæder sig som en mand. Men hvor lang tid kan hun holde sig skjult i den mandlige forklædning. Trine Dyrholms første rolle siden ”Dronningen” og hun leverer igen varen. Samtidig er tidsbilledet præcis. Henrik Ruben Genz og forfatter Erling Jepsen kan noget sammen.

4. Falling
Instr: Viggo Mortensen
USA

Nordisk Film
1 time 52 min.
DRAMA

Den ældre mand Willis er i starten af Demensstadiet og det bliver værre og værre. Han vælger at flytte ind hos sin søn John. Men konflikterne ligger lige under overfladen. Willis er homofob og John bor sammen med sin mand. De to mænd må komme ind til hinandens hjerter og se både fortiden og nutiden i øjnene. Viggo Mortensen, som har en dansk mor og som vi blandt kender fra ”Ringenes Herre” har instrueret sin første film og har gjort det med bravour. En stærk film om demens og familieforhold. Lance Henriksen har oscarbuzz som faderen. Det er hårdt at have en familie, men man må kunne finde et punkt, hvor alt går op i en højere enhed.

5. Forført
Instr: Safy Nebbou
Frankrig

Camera Film
1 time 41 min.
DRAMA

Den 50-årige kvinde Claire har en ung elsker ved navn Ludo. Hun vil gerne være mere seriøs med ham, men hun mistænker ham for at være utro. Så hun opretter en falsk profil på Facebook for at teste ham. Men igennem profilen kommer hun i kontakt med Ludos bedste ven Alex, som hun stille og roligt forelsker sig i. Juliette Binoche er en af Frankrigs helt store franske skuespillerinde og hun leverer en af de bedste præstationer i ”Forført”. Filmen blev nomineret til de gyldne palmer i Cannes.

6. Herself
Instr: Pillida Lloyd
England
UIP
1 time 37 min.
DRAMA

Sandra har sine to børn med sig, da hun flygter fra hendes voldelige ægtemand. Desværre er det svært at finde et nyt sted at bo i Irland, så Sandra tager en stor beslutning og vælger at bygge et hus fra bunden og skabe en ny tilværelse for hendes familie. Det bliver en hård rejse for hende, da hun også skal kæmpe for forældremyndigheden over børnene. ”Herself” fik stor ros på Toronto Filmfestivalen. Filmens instruktør har tidligere lavet ”Mamma Mia”, men har her begået en smuk, social realistisk film om en mors kamp for et bedre liv for hendes børn.

7. Lille Sommerfugl
Instr: Søren Kragh Jacobsen
DANMARK

Nordisk Film
1 time 44 min.
DRAMA

Grisefarmeren Ernst og hans kone Louise skal fejre deres guldbryllup med hele deres familie og venner. Hele gården er blevet pyntet op til den hele store fest. Men allerede i starten af festen, kommer der hemmeligheder på bordet omkring deres ægteskab og aftenen skaber splid mellem hele familien. Men det hele ender godt til sidst. Jesper Christensen og Karen Lise Mynster er fremragende i hovedrollerne og filmen er et varmt familiedrama, uden at forfalde til sentimalitet. Man kan nok kende meget fra sin egen familie.

8. Little woman
Instr: Greta Gerwig
USA

SF-Film
2 timer 15 min.
DRAMA

Filmatisering af den skønne historie om de fire søskende Jo, Meg, Amy og Beth og deres kærligheds og familieliv. Jo er rebellen, der mener, at der er mere end bare at gifte sig og være den søde husmor for sin arbejdsomme mand. Men samfundet er bundet på regler, så pigerne må stå sammen for at vise, hvad de kan. En dejlig film, man bliver i rigtig godt humør af og giver samtidig noget til tårekanalerne. Oscarvinder for bedste kostumer og blev nomineret til bedste film.

9. Livets bedste år
Instr: Claude Lelouch
Frankrig
Filmbazar
1 time 30 min.
DRAMA

Jean-Louis er kommet i sit livs efterår. Han har haft et godt liv, men han har stadig mindelser om en bestemt kvinde, han mødte som ung og havde en romance med. Anne, som hun hed, har han aldrig opsøgt igen. Men efter hans kones død, beslutter Jean Louis for at finde Anne igen og måske opspirer en hel ny romance. Filmen er en fortsættelse af filmen ”Manden og Kvinden” fra 1966 med de to samme hovedroller og lavet af den samme instruktør. Et ægte fransk drama, der sætter de stille øjeblikke højest og elsker hverdagens poesi.

10. Madklubben
Instr: Barbara Topsøe Rothenborg
Danmark
SF-Film
1 time 38 min.
KOMEDIE

Bering, Marie og Vanja har været veninder siden de har været teenagere. De har godt nok ikke set hinanden så meget de sidste par år, men har altid holdt sammen. Da Marie bliver forladt af sin mand, beslutter de to veninder at tage hende med til Italien og få et lækkert madkursus, for at få hende væk fra det kedelige liv i Danmark. Turen vil ændre alle tre kvinders liv. Kirsten Olesen, Kirsten Lehfeldt og Stina Ekblad leverer alle tre gode præstationer og bliver bakket op af gode Troels Lyby og Mia Lyhne. Samtidig er der skønne billeder af Italien og man kan ikke undgå at blive lækkersulten. En dejlig varm dansk film.

11. Officer og Spion
Instr: Roman Polanski
Frankrig
Filmbazar
2 timer 12 min.
DRAMA

I 1894 I Frankrig bliver officeren Alfred Dreyfuss anklaget for at have spioneret for Tyskland og får en straf, der fører til livsvarigt fængsel. Samtidig bliver den unge oberst Picquart ansat i den franske efterretningstjeneste. Han var en af vidnerne under Dreyfuss sagen. Men ligeså stille begynder han at finde beviser på, at Dreyfuss er uskyldig dømt. Men vejen frem til sandheden er hård og lang. Den franske regering skal man ikke lege med. Vinder af 2.pladsen til Cannes Filmfestivalen og flere Cesar priser. Roman Polanskis bedste film i flere år og han har bestemt ikke mistet sin kraftværk.

12. Proxima
Instr: Alice Winecour
England
Angel Film
1 time 47 min.
DRAMA

Astronauten Sarah skal spendere et år på den internationale rumstation. Så hun sætter sig for, at sige ordentlig farvel til familie og venner. Men hendes datter Stella på 8 år vil få svært ved at undvære sin mor og Sarahs kollegaer er i tvivl om Sarah kan håndtere at være væk fra Stella i et helt år. Så mistroen lurer hele tiden under overfladen. Men Sarah står fast og vil gennemføre opgaven. Eva Green leverer en stærk og rørende præstation som Sarah og hun er omringet af stærke skuespillere. Filmen er ikke så meget en rumfilm, som det er et rørende familiedrama. Man kan ikke undgå at blive rørt.

13. Retfærdighedens ryttere
Instr: Anders Thomas Jensen
Danmark
Nordisk Film
1 time 56 min.
ACTIONKOMEDIE

Markus er soldat. Da han får at vide, at hans kone er omkommet i en togulykke og hans datter ligger på hospitalet, flyver han hjem. Igennem et par teknik nørder, Otto, Lennart og Emmenthaler, finder Markus ud af at det måske ikke var en ulykke. Han sætter sig derfor for at tage hævn over dem, der har dræbt hans kone. Det viser sig at være den danske rockergruppe Riders of Justice. Anders Thomas Jensen har et helt specielt univers, som både er sjovt, sort, rørende, sørgeligt og faktisk også meget religiøst. Hans nyeste udspil her er en original film, man ikke må snyde sig selv for og Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas og Lars Brygmann leverer alle sammen spil i topform.

14. Sagen Collini
Instr: Marco Kreuzpainter
Tyskland
Filmbazar
2 timer 03 min.
DRAMA/THILLER

I 2001 slår den italienske pensionist Fabrizio Collini en industrimagnet ihjel, tilsyndeladende uden grund. Den unge forsvarsadvokat Casper Leinen bliver beskikket til sagen og skal forsvare Fabrizio. I starten tyder alt på en umulig opgave, men da Casper begynder at grave i sagen, dukker der uhyggelige hemmeligheder op. Baseret på en sand historie og med en fremragende præstation i hovedrollen af Marcel Hartges er ”Sagen Collini” en særdeles seværdig film, der blander non-fiktion og politisk thriller.

15. Sandheden
Instr: Hirakuza Koreeda
Frankrig
Øst for Paradis
1 timer 46 min.
DRAMA

Lumir og hendes famiie rejser til Frankrig for at besøge hendes mor, den verdenskendte skuespillerinde Fabienne. Hun er både med i en ny film og har en selvbiografi på bedene. Inden bogen sendes ud, får Lumir lov til at læse den. Hun finder ud af, at beskrivelsen mellem hende selv og hendes mor kan hun ikke genkende og hemmelighederne begynder at komme ud af skabet. Den japanske mesterinstruktør Hirakazu Koeeda, som har lavet flere skønne film i Japan, har lavet sin første film uden for sit hjemland. Men han svigter ikke og leverer endnu engang en stærk og rørende fortælling indenfor hans ynglings tema. Familien.

16. Sangklubben
Instr: Peter Cattaneo
England
Scanbox
1 timer 52 min.
DRAMA/KOMEDIE

Vi er på en militærbase i England, hvor soldater gør sig klar til at tage af sted til krigen i Afghanistan. Deres koner og kærester skal blive på basen og håbe på, at alt går godt. De to kvinder Kate og Lisa går sammen for at danne en klub for de efterladte kvinder, for at skabe noget sammenhold. Der bliver forslået, at pigerne skal synge sammen og det sparker en rejse i gang for dem alle sammen. En ægte britisk feelgood film, der giver et smil på læben og en tåre i tårekanalerne. En film, man ikke kan undgå at blive påvirket af

17. Shorta
Instr: Fredrik Hviid og Anders Ølholm
Danmark
Scanbox
1 timer 48 min.
ACTIONDRAMA

De to politimænd Jens og Mike skal på patrulje i den lokale ghetto. Politiet er pt ude i dårlige presse, da de har gjort skade på en sort mand, som nu ligger på hospitalet. Derfor skal de to mænd passe på i ghettoen. Pludselig bryder helvedet løs og de to betjente må flygte ind i ghettoen på fods, med en ung indvandrer på slæb. De skal bruge hjælp til at komme til den anden ende. ”Shorta” er nyskabende inde for dansk actonfilm. Uhyr realistisk og brutal, men ikke uden stille passager, hvor racisme bliver sat under debat. En af årets mest intense danske film.

18. The Farewell
Instr: Lulu Wang
Kina
Angel Film
1 timer 40 min.
DRAMA

Den kinesiske kvinde Billi og hendes familie er flyttet til USA. En dag får familien at vide, at deres bedstemor har fået konstateret kræft og har ikke lang tid igen. Hun ved det ikke engang selv. Familien beslutter sig for at holde et falsk bryllup, for at kunne være ordentlig sammen med bedstemor en sidste gang. Men Billi, der har et nært forhold til bedstemor, har svært ved at holde på løgnen. ”The Farwell” har fået stor ros overalt, hvor den er kommet op og fuldt fortjent. En film, der rykker i dine hjertestrenge og trækker både på dine smilebånd og dine tårekanaler. Hovedrolleindehaveren Akwafina vandt en Golden Globe for sin præstation

19. The Kindness of Strangers
Instr: Lone Scherfig
USA
SF-Film
1 timer 52 min.
DRAMA

Vi møder en gruppe mennesker i New York, hvis skæbner bliver blandet sammen på kryds og tværs. Kærlighed og sorg bliver de to store emner i en mosaik over livet i New York. Filmen fik stor ros på Berlin Filmfestivalen. Danske Lone Scherfig har flere år arbejdet udenfor Danmark og hun har ligeså godt tag på de udenlandske skuespillere som de kendte danske. Et ægte feelgood drama.

20. The Personal Life of David Copperfield
Instr: Armando Ianucci
England
Scanbox
1 timer 59 min.
DRAMA/KOMEDIE

Vi følger den forældreløse dreng David Copperfield, der vokser op i den fattige del af London i 1840erne. David har et højt livsmod og ser på tilværelsen med store øjne. Hans liv bliver dog både påvirket i den negative og positive retning. Men alle de personer, han kommer til at møde i hans liv vil forme Davis fulde tilstedeværelse i verden. Dev Patel, som vi kender fra ”Slumdog Millionaire” leverer en skøn og smuk præstation som David Copperfield og han er omringet af farverig karakterskuespillere som Tilda Swinton og Peter Capaldi. En britisk film, der blander drama, eventyr og komedie.

21. Til Sama
Instr: Waad Al-Kataeb
Syrien
Øst for Paradis
1 timer 40 min.
DOKUMENTAR

Den unge kvinde Waad har sat sig for at lave en dokumentarfilm om krigen i Syrien. Da hun føder datteren Sama, bliver projektet en vigtig del af hendes liv. Hun dedikerer filmen til Sama og vil have, at det skal være hendes gave, når hun bliver ældre. Samtidig bliver filmen et portræt af de mennesker, der klarer sig under trange kår under krigen. Nomineret til en oscar for bedste dokumentarfilm. Filmen er i stil med ”The Cave”, men har en mere sentimental vinkel. Man kan ikke undgå at blive rørt igennem den hårde og følsomme film.

22. Tysktime
Instr: Christian Schwochow
Tyskland
Camerafilm
2 timer 5 min.
DRAMA

Filmen ’Tysktimen’ foregår lige efter Anden Verdenskrig, og den unge mand Siggi sidder i ungdomsfængsel. I fængslet skal Siggi skrive et essay om ”pligtens glæder”. Han ved ikke, hvad han skal skrive, og Siggi ender med at skrive et memoir over sin meget pligtopfyldende fars fortid som politibetjent. ”Tysktime” er optaget ved den dansk-tyske grænse og har danske Sonja Richter i en bi-rolle. Igen en tysk film, der fortæller om landets fortid og er bestemt en af de bedre.

23. Undtagelsen
Instr: Jesper W. Nielsen
Danmark
SF-Film
1 timer 55 min.
THRILLER

Vi befinder os på et kontor i København. Den unge journalist Iben og hendes bedste veninder Malene modtager en dag nogle mystiske trusselsmails. Paranoiaen begynder at sprede sig på kontoret, for hvem har sendt disse mails. Er det den indelukkede Anne-Lise eller sekretæren Camilla eller måske en helt tredje. Der spreder sig mobning på kontoret. ”Undtagelsen” er baseret på succesromanen af Christian Jungersen. Hvis man elsker en god thriller, der twister om sig selv hele tiden, vil man elske ”Undtagelsen”. Man ved aldrig, hvor man har den og det skal tages som et kompliment.

24. Unge Acmed
Instr: Jean og Luc Dardenne
Belgien
Øst for Paradis
1 timer 25 min.
DRAMA

Acmed er 13 år og bor sammen med sin muslimske familie. Religion er en stor del af deres folk, men Acmeds familie tager det meget let. Men en dag møder Acmed en lokal imam, som tager den unge mand under sine arme. Desværre udvikler det sig i den forkerte retning og plus står Acmed klar til at begå et angreb. Nomineret til guldpalmen i Cannes. Stærk og troværdig film om, hvad ungdommen kan blive udsat for, når man ikke har et ståsted i livet. Drama, blandet med socialrealisme.

25. Vores Mand i Amerika
Instr: Christian Rosendahl
Danmark
SF-Film
1 timer 55 min.
DRAMA

Da Danmark besættes af Tyskland 9. april 1940 vælger den danske ambassadør i Washington - Henrik Kauffmann - at gå sine egne veje og nægte at følge ordrer fra det besatte København. Et gamble, der viser sig at være meget nyttigt og dermed knytter Danmark tæt til supermagten in spe, USA. Ambassadøren fortsætte også efter krigen som ambassadør og med et fortsat turbulent privatliv. Ulrich Thomsen leverer en stor præstation som den danske ambassadør. Filmen er et meget præcist tidsbillede. Instruktør Rosendahl har gået meget op i detaljerne og det har båret frugt. En flot, historisk film.

25. Wild Rose
Instr: Tom Harper
England
Scanbox
1 timer 41 min.
DRAMA

Rose-Lynn er netop blevet løsladt fra fængslet. Hun drømmer om at blive stor countrymusiker i Nashville. Men for hende er hendes drøm blevet bremset af at hun har to små børn derhjemme og hendes mor ikke tror på hende. Men Rose-Lynn vil gøre alt for at opnå hendes drøm. En britisk feel good film, fuld af skøn country musik og masser af rørende øjeblikke.